Mercedes 300 SL solgt for rekordpris

21-JAN-2012

At priserne på de sjældne og eksotiske klassikere, hvor under 50'ernes Mercedes 300 SL med 'mågevinge' døre bestemt hører, stryger voldsomt i vejret for tiden, er vist gået op for de fleste med interesse for klassiske biler. Rekorden for en 300 SL blev alligevel slået i fredags på auktionshuset Gooding & Company's auktion i Scottsdale, Arizona. Her var en 1955 Mercedes 300 SL 'Gullwing' fra McBride samlingen i Seattle, et af de kun 29 eksemplarer med karosseri i aluminium, under hammeren. Buddene startede ved $2 mio og hammeren faldt først ved $4,2 mio + 10% købersalær, svarende til i alt 26,6 millioner danske kroner!

Nogle blandt læserne vil utvivlsomt huske, at der i slutningen af 60'erne stod netop en 300 SL Gullwing med defekt motor på Jagtvej i København til salg for 18.000 kr. Den blev købt af en anden forhandler, der skruede prisen op til uforskammede 24.000 kr. Hvilken tåbe kunne dog finde på at give det for en 15 år gammel brugt Mercedes, når man kunne få en spritny Ford Cortina for de samme penge? Det kunne en advokat, der fik lavet motoren og solgte bilen nogle år efter for svimlende 60.000 kr. En god 300 SL med stålkarosse, kan vel i dag fås for omkring 5 mio kroner - men det tilbud står nok ikke længe. 300 SL er i øvrigt en af de meget få bilmodeller, som i coupe udgave er dyrere end i åben roadster version.



SIDSTE NYT

Velkommen til informationsaften – Tour Pyrenees 2020 – torsdag 12 marts
  OBS: grundet den aktuelle status omkring corona virus har vi besluttet at udskyde turen. Hold dig orienteret her på kanalen.   ...
Læs Mere
 

Stuttgart Retro-Classics 2020
Der skal mere end en Coronavirus til at holde klassikerfolket fra den årlige bilmesse i Stuttgart. Også i år præsenterer den...
Læs Mere
 

Gode rĂĄd om vinteropbevaring
Opbevarer du din bil i en ren, tør bygning og følger nedenstående gode råd vil din bil komme gennem vinteren i fin ...
Læs Mere
 

Stort fremmøde på en flot solskinsdag
DASU Classic Day fyldte godt hos Stelvio. Arrangørerne kunne glæde sig over et meget flot fremmøde til orienteringsløbet p&...
Læs Mere