Velkommen til informationsaften – Tour Pyrenees 2020 – torsdag 12 marts

1-MAR-2020

 

OBS: grundet den aktuelle status omkring corona virus har vi besluttet at udskyde turen. Hold dig orienteret her på kanalen.

 

Igen i år tilbyder vi en uforglemmelig oplevelse og køretur med din klassiske bil, i godt selskab med ligesindede. Kom til informations møde torsdag 12 marts kl 18 hos Stelvio Automobili i Måløv.

Turen i år går til det smukke område i Pyrenæerne, i grænselandet mellem Frankrig, Spanien og Andorra. Området er kendt for smuk natur, spektakulære pas i bjergene, spændende byer og god gastronomi. Hvem har ikke set Tour de France høvle op over Col du Tourmalet? Og allerede de gamle Romere vandrede over via Col du Somport (Somport passet). Kombiner det med de smukke landsbyer i området, de mere kendte som Lourdes, Pamplona og Ainsa, og du vil forstå at der bliver meget at se og opleve.

Vore biler ankommer til San Sebastian/Bilbao hvortil vi flyver onsdag 3 juni. Derfra går turen på kryds og tværs østover mod Barcelona, hvorfra vi rejser hjem mandag 8 juni.

Bilerne bliver fragtet fra Måløv i god tid med vognmand så de står klar når vi ankommer. Og lige så hjem igen.  Ønsker du selv at køre den ene eller begge veje er dette også en mulighed. En 6 dages tur.

Vi har nu prøvet rejse konceptet af på en del tilsvarende ture, og tidligere har vi været i Alperne, Sicilien, Dolomitterne og senest Skotland rundt. Har du fået lyst til at høre nærmere om dette arrangement er du velkommen til at møde op torsdag 12 marts kl 18. Er du forhindret kan du naturligvis altid kontakte os på mail eller telefon.

Vil du se en lille video fra tidligere ture (5 min) så se her: https://youtu.be/e1M0zlOuUds

og har du lidt mere tid (30 min) så se her: https://youtu.be/SadkKCW5YtQ  

 

Vel mødt

Daniele & Jan, Stelvio Automobili



SIDSTE NYT

Velkommen til informationsaften – Tour Pyrenees 2020 – torsdag 12 marts
  OBS: grundet den aktuelle status omkring corona virus har vi besluttet at udskyde turen. Hold dig orienteret her på kanalen.   ...
Læs Mere
 

Stuttgart Retro-Classics 2020
Der skal mere end en Coronavirus til at holde klassikerfolket fra den årlige bilmesse i Stuttgart. Også i år præsenterer den...
Læs Mere
 

Gode råd om vinteropbevaring
Opbevarer du din bil i en ren, tør bygning og følger nedenstående gode råd vil din bil komme gennem vinteren i fin ...
Læs Mere
 

Stort fremmøde på en flot solskinsdag
DASU Classic Day fyldte godt hos Stelvio. Arrangørerne kunne glæde sig over et meget flot fremmøde til orienteringsløbet p&...
Læs Mere