Denne bil er solgt. For at se de biler vi har til salg klik her

 

 

 

 

Porsche Boxster 2,7 - 2004

Porsche Boxster 2,7 - 2004


Den faceliftede udgave af Porsche centermotorbil, yderst velholdt og velkørende

Porsche Boxster har i år 25 års jubilæum og det understreger modellens succes, samt betydning for Porsche. Lavtliggende centermotor, knivskarpe køreegenskaber, samt den berømte Porsche kvalitet, gør at modellen i dag må betegnes som en klassiker der har vist sit værd gennem årene. En Boxster gør det lige godt på snoede alpeveje, som på Autobahn på vej derned, og der er faktisk fornuftig bagageplads for de 2, der er heldige nok til at være ombord.

Vores eksemplar er en model 987 - altså af den anden serie og i modelår 2005 - oprindelig fra Tyskland og kom til Danmark i 2008. Nuværende ejer har haft bilen siden 2011, hvor den blev indkøbt gennem Porsche Danmark, der også har serviceret den lige siden. Der foreligger en omfattende samling af regninger, samt et komplet stemplet servicehæfte. Km standen er 160.000 og sidste syn er fra juli 2020. Bilen er sort (ikke metallic) med gråt læder/alcantara indtræk, samt sort elektrisk kaleche. Den manuelle 5 trins gearkasse spiller godt op imod den 6 cylindrede 2,7 liter motors 239 hestekræfter og bilen kører, styrer samt bremser som en Porsche skal.

Bilen kan være en vej ind i Porsche verdenen for en ny entusiast, eller måske det åbne alternativ, til den klassiske 911 coupè.

Vi leverer bilen inklusive afgift og på plader, og tilbyder her ud over mulighed for opbevaring, forårsklargøring og service, så du som ejer kan koncentrere dig om det egentlige – at nyde turene i bilen.