Tour Alpi 2021

19-JUN-2021

Kære bilentusiast og rejse ven

En kedelig tid er ved at være lagt bag os, og nu lysner det for alvor. Hvem har ikke hen over vinteren siddet og tænkt på alle de smukke køreture der snart melder sig? Efter at vi måtte aflyse Tour Pyrenees sidste efterår har vi bare stået og trippet for at komme afsted igen, og det er glædeligt at mange af jer har udtrykt ønske om og forventninger til at kunne tage af sted snart igen – og nu skal vi ud og køre i bjerge i vores kære gamle biler!

I år laver vi en smuk og spændende Alpe tur idet vi endnu ikke føler os helt sikre på, at alt er tilstrækkelig normaliseret til at gennemføre den store oplevelsestur i Pyrenæerne som planlagt i efteråret 2020. Datoerne er fastsat med afgang torsdag 23 september og hjemkomst mandag 27 september.

Med udgangspunkt i Zürich vil vi tage turen gennem det smukke schweiziske landskab syd på rundt om Luzern søerne og til de forjættede pas som Furka (hvor det berømte James Bond foto er taget), Grimsel og San Gottardo der bringer os ind i Italien. De efterfølgende dage vil vi køre rundt i det smukkeste landskab med søer (Lago Maggiore, Lago Varese og Lago di Como), dale som Parco Regionale di Bernina og Parco Nazionale dello Stelvio. Og mon ikke det denne gang skal lykkedes os at bestige et af de mest berømte pas i Alperne – behøver vist ikke at blive nævnt…. Så skal vi igen mod nord, og så er Timmelsjoch og Østrig i kikkerten. Og sådan fortsætter det indtil vi vender tilbage til Zürich for hjemrejse mandag aften. Turen er en smuk turist tur hvor alle kan køre med, det er ikke et væddeløb. Så inviter din ven eller bedre halvdel med og nyd omgivelserne og det gode selskab sammen.

Konceptet er det klassiske vi har gjort før, du indlevere din bil til os her i Måløv ugen før, vi får den så transporteret til vore gode venner i Zürich. Vi flyver fra Kastrup torsdag morgen og tager direkte hen til vore biler, der står klar til start. Efter endt køretur mandag sen eftermiddag leveres bilerne ind til hjemtransport og vi flyver hjem fra Zürich til Kastrup. Bilerne ankommer nogle dage senere til Måløv, hvor du så kan afhente den. Som vanligt er det vores betroede transport firma står for håndteringen af bilerne.

Vi er ved at forberede turen i detaljer og kan love at der bliver masser af kørsel i smukke omgivelser, gode hoteller, rigeligt med god mad og drikke, samt ikke mindst godt selskab! Prisen for turen kommer til at ligge som de foregående år i niveau kr. 16-18.000 pr. deltagende bil med 2 personer i delt dobbeltværelse. Dette inkluderer fly, transport til/fra lufthavn, hotel, frokost og aftensmad, samt transport af bilerne fra Danmark til Schweiz t/r. Ønsker du selv at køre til Schweiz kan det naturligvis også arrangeres.

Der er et begrænset antal pladser, så tøv ikke med at melde tilbage, hvis du vil deltage! Tilmelding er bindende, og vi vil anmode om et depositum på kr. 5.000.

Har du spørgsmål eller ønsker du lidt uddybning er du velkommen til at kontakte os eller komme forbi butikken.

Vi ser frem til nogle fornøjelige dage i Alperne!

Du kan se en lille inspirations video her fra forgangne ture: https://youtu.be/e1M0zlOuUds

Se mere her: https://stelvio.dk/product_detail.asp?mode=master&maID=568

På gensyn

Daniele og Jesper

Stelvio Gran Turismo



SIDSTE NYT

Tour Alpi 2021
Kære bilentusiast og rejse ven En kedelig tid er ved at være lagt bag os, og nu lysner det for alvor. Hvem har ikke hen over vinteren sid...
Læs Mere
 

Velkommen til informationsaften – Tour Pyrenees 2020 – torsdag 12 marts
  OBS: grundet den aktuelle status omkring corona virus har vi besluttet at udskyde turen. Hold dig orienteret her på kanalen.   ...
Læs Mere
 

Stuttgart Retro-Classics 2020
Der skal mere end en Coronavirus til at holde klassikerfolket fra den årlige bilmesse i Stuttgart. Også i år præsenterer den...
Læs Mere
 

Gode råd om vinteropbevaring
Opbevarer du din bil i en ren, tør bygning og følger nedenstående gode råd vil din bil komme gennem vinteren i fin ...
Læs Mere