BILKEN ER SOLGT TAK
Husk at se præsentations video nederst
Sammenlignet med mainstream konkurrenterne fra MG, Fiat og andre, var Alfa Romeo Spider mere den kræsne kenders valg, når der i 1960’erne og 70’erne stod åben 2-personers sportsvogn på ønskesedlen. Den velkendte “Nord” aluminiumsmotor med dobbelt overliggende knastaksler, 2 dobbelte karburatorer, 5-trins gearkasse også i aluminium og ATE skivebremser på alle 4 hjul var standard lækkerier på modellen. I 1971 kom den kraftige 2 liters motor med 131 HK, større bremser og 20% spærredifferentiale på bagakslen, altsammen lækkerier som konkurrenterne slet ikke kunne matche. Serie 2 modellen med sin skarpt afskårne Kamm-hæk udstråler klassisk italiensk stil og elegance, og der er i det hele taget store mængder “dolce vita” i enhver tur bag rattet.
Denne Spider har vi selv restaureret, og karrossen har været helt adskilt, ikke blot en simple omlakering. Slebet helt i bund til rent metal – også motor og bagagerum – derefter et par mindre reparationer før en usædvanlig flot tilpasning af døre og klapper er gjort. Selv undervognen er blevet børstet i bund og lakeret. Herefter er bilen lakeret i absolut top kvalitet i den klassiske farve Grigio Chiaro Metallizzato, som klæder Spider’en så godt sammen med det sorte interiør. Og naturligvis er interiøret også nyt, hele kabinen er håndlavet hos sadelmager for at opnår højeste finish. Selv det flotte originale Hellebore træ rat er blevet restaureret af vores pensionerede møbel snedker. Mekanisk er bilen også i absolut top stand, motoren blev renoveret for mindre end 5000 kilometer siden. Den kraftige 2 liter Nord motor er monteret med to K&N luftfiltre, hvorved man akkompagneres med den skønneste og tydelige Alfa lyd man kan forestille sig.
At køre bilen er ren Dolce Vita, det kan vel næppe gøres bedre end i en Alfa Spider under åben himmel. Bilen leveres nysynet og indregistreret, klar til nydelse.