Trods vedholdende rygter om, at Verona skulle overtage Italiens store udstilling for klassiske biler, så har arrangørerne nu slået fast med syvtommersøm, at udstillingen bliver hvor den er, nemlig på det store messeområde i Padova. Messen er altid et besøg værd for den klassikerinteressede og i år var ingen undtagelse.
Sammen med et godt selskab af hustets venner, var Stelvio naturligvis på pletten også i år. 2 timers behagelig flyvetur med gode gamle SAS og vi landede torsdag over frokost i Venedig lufthavn, blot 35 km fra Padova. Det gav lige tid til at lade krop og sjæl samle kræfter over en god middag på en vores favoritrestauranter Pe Pen, så selskabet var klar til en lang fredag på udstillingen.
Der er ganske vist smalhals i Sydeuropa og Italien har også spændt livremmen hårdt ind. Det mærkedes tydeligst på livet i den smukke Padova by, men mindre på messen. Der var måske marginalt færre udstillere og besøgende end der har været i tidligere år. Der var også lidt færre af de helt kostbare og eksotiske biler i millionklassen, men til gengæld fyldt med lidt mere opnåelige køretøjer.
Der var bestemt fornuftige handler at gøre, men generelt var der ikke meget krisestemning over prissætningen på de klassiske biler. Det gjaldt både blandt den store andel af tyske og schweiziske udstillere, men også hos udstillerne fra hjemlandet Italien. Ligesom økonomer ser på hvad en Big Mac koster, når se skal sammeligne omkostningsniveauet i forskellige lande, så bruger vi gerne en Alfa Bertone. Her lå langt fleste i god stand i området 25-32.000 Euro (180-240.000 kr), når vi tager de billigste og de dyreste ud af statistikken. Der er altså en god forklaring på, hvorfor det primært er udlændinge, der køber vores klassiske biler for tiden.
2 lækkerbidskner i flot teamtøj. Tv en Alfa Romeo 2000 GTAm og th en Giulietta Sprint i fuldt Carrera Panamericana optik
En Lamborghini Miura kan altid få mundvandet frem.
A rare bird indeed. De fleste kender formentlig Maseratis berømte Tipo 61 ‘Birdcage’. En meget let vogn bygget på yderst begrænset budget ved hjælp af blandt andet en sand fuglerede af tynde stålrør og med relativ beskeden 4 cylindret frontmotor. Afløseren Tipo 63, var stadig et virvar af tynde stålrør, men motormæssigt kom der sandelig andre boller på supppen. Tipo 63 med det lidet flatterende tilnavn ‘Muletto’ (muldyret) fik centerplaceret V12 motor.
Et kig nedover en sjælden motor. En ægte Alfa Romeo 2000 GTAm. Kendere bemærker straks forskellen fra Alfas almindelige Nordmotor: De mere tæt liggende knastaksler og 2 tændrør pr. cylinder.
En af messens perler og tilmed til den yderst attraktive pris af €38.000. Det var et regulært kup for en tidlig Alfa Romeo Giulietta Sprint i den sjældne Veloce udgave med skydevinduer, lette bucket sæder i rør og andre unikke detaljer, der kun findes på en Veloce. Ikke noget at sige til at den var solgt med det samme på udstillingens første dag inden vi nåede at sige hverken buh eller bæh. Det er mange år siden vi har set en Veloce til den pris og så i så fornem stand.
En af verdens smukkeste biler og en af de mest betydningsfulde sportsvogne på sin tid. En Ferrari 250 GT SWB Berlinetta. Her dog i nybygget replica udgave baseret på en 365 GT 2+2, men meget flot udført med håndbygget aluminiumskarosse og en finish, der tåler sammeligning med Scagliettis original.
Og så slutter vi af med en festlig kuriositet, som ingen i selskabet kunne stå for. En herlig gal mand gik til hæderkronede Carrozzeria Touring med et nummer af tegneseriebladet Splint & Co under armen og sagde: “Sådan en vil jeg ha’. Vær venlig og byg den”. Splint & Co’s Turbot T2 er bygget i aluminium og med mekanik fra en Porsche 924. Den er ikke bare fuldt fungerende og kørende. Den er også med en utrolig høj finish og indregistreret til gadebrug med Monaco nummerplader. Læs også Søren Navntofts fascination af Splint & Co bilen på hans hjemmeside Spectramoto her.