For alle der kunne tænke sig at bruge deres klassiske bil til lidt mere end blot hyggeture ud i det blå, er der nu mulighed for at stifte bekendtskab med en mild form for motorsport, der ikke stiller særlige krav til bilen udover almindelig køreklar stand. Den 14. april inviterer Dansk Automobil Sports Union, DASU til en køretur i form af et pålidelighedsløb. Her gælder det om at gennemkøre en given rute med en gennesmsnithastighed på ikke over 50 km/t og med størst mulig præcision.
I den Nordsjællandske afdeling er der start hos Stelvio Automobili i Måløv søndag d. 14. april med mødetid kl. 10. Deltagergebyret er 50 kr pr næse, dvs. typisk 100 kr pr bil med 2 deltagere i. I det beskedne gebyr er endvidere inkluderet 3 måneders prøvemedlemsskab af en motorklub og et gratis nummer af FDM’s Motor Classic magasin. Udover en kuglepen og en lineal kræves der ikke særligt udstyr for hverken bil eller mandskab. Tilmelding er ikke nødvendig og alle med en klassisk bil er velkommne.
Læs mere on arrangementet her på Motorsporten