Forårsmønstring på Kastellet

Igen i år åbner Kommandanten på Kastellet portene og inviterer klassikerfolket til årets første større træf. Det sker søndag den 1. maj, når den efterhånden traditionsrige ‘Forårsmønstring’ finder sted på det smukke, gamle fæstningsværk midt i København. Der kræves ikke tilmelding og alle med en veteranbil er velkomne.  Indkørsel sker gennem den nordlige port, Norgesporten, der åbner for de formentlig op mod 500 deltagende veteranbiler kl 13. Selve arrangementet finder sted i tidsrummet kl. 14-16. Entreen på beskedne 20 kr. pr. ekvipage, dækker omkostningerne til oprydning og et evt. overskud går til Børnecancerfondet. Stelvio deltager med et par biler og vi holder derfor lukket i vores forretning denne søndag den 1. maj.