Spring til indhold

Kom til Tour Alpi-Dolomiti aften hos Stelvio

Går du med drømmen om langtur i din klassiske bil i nogle af Europas mest betagende egne, om gode lokale kulinariske oplevelser og ikke mindst fantastiske køreveje?  Så kom til en spændende aften hos Stelvio Automobili onsdag d. 25. maj kl. 19., hvor vi fortæller lidt om hvordan du kan gøre drømmen til virkelighed.

Her vil du få en række indtryk fra Stelvio’s  tur i Alperne og Dolomitterne i foråret 2016. Vi viser video og billeder og deltagerne fra turen beretter om oplevelserne med klassisk bil på alpine bjergetaper og smukke landeveje i Norditalien.

Vi vil også fortælle lidt om vores kommende tur til Sicilien i efteråret og om hvordan du kommer med på den. Alle med interesse i gammel bil og fjerne horisonter er velkomne og vi byder naturligvis på en vinøs forfriskning.