Spring til indhold

Le Mans lounge hos Stelvio

I samarbejde med ViaRETRO holder Stelvio Automobili i Måløv Le Mans-weekend hos Stelvio i Måløv. Vi indretter ganske enkelt forretningen til en drivers lounge med 24 timer direkte Le Mans-løb på en gigantisk storskærm. Gårdspladsen indrettes til klassikerparkering. Le Mans køres jo som bekendt over et helt døgn og det gør arrangementet også – naturligvis: Det er jo et 24 timersudholdenhedsløb for de seje og så ser vi hvor længe vi selv holder. Du er velkommen til at medbringe liggeunderlag og sovepose, hvis du trænger til en lur undervejs.

Le Mans køres lørdag d. 22 juni og et døgn frem og vi åbner dørene lørdag eftermiddag kl. 14, så vi er på plads når starten går kl. 15. Så er ellers bare at nyde mad, drikkevarer og se motorløb, uden de sædvanlige forstyrrelser, og i samvær med ligesindede.

Stelvio stiller naturligvis med en masse klassiske biler og ViaRETRO-shoppen vil være tilstede, så du kan blive rigtigt ekviperet til det lange løb.

Prisen for arrangementet er 200,00 kr. pr. deltager og det inkluderer mad og drikke.

Kontakt os på mail: info@stelvio.dk eller telefon 3212 0380, hvis du ønsker at deltage med mad og drikke.

Du er naturligvis også velkommen til blot at kigge forbi for et kortere ophold.