Den klassiske Alfa Bertone coupe i den kraftige 2000 udgave. 131 HK, større skivebremser på forhjulene og differentiale med 25% spær på bagakslen adskiller 2000 modellen fra de tidligere og mindre modeller.
Bilen her kommer fra det milde Algarve. Den er lakeret i den sjældne, men korrekte Blu Pervinca og interiøret er i lyst læder. En flot og meget elegant kombination til denne lille GT-vogn. Leveres nysynet og klar til indregistrering med dansk afgift betalt.