Denne Alfa Spider kommer fra det sydlige Spanien. Det er den sidste af de klassiske Alfa Spidere, den såkaldte serie 4 og den har nu kørt 3 sommersæsoner i Danmark. Det giver sig selv, at med den fortid er bilen absolut fri for rust. Km-tælleren står nu på 26.000 km gør og dermed er det formentlig den klassiske Alfa Spider i DK med færrest kørte km. Den har for nylig fået nye bøsninger i bagvognen, støddæmpere, udstødning og nye dæk. Bilen har trods sine 23 år, kun få brugsspor. Til forskel fra de tidligere Spidere, har den sidste model Serie 4 et par ekstra bekvemmeligheder såsom servostyring, indsprøjtning og elektriske rudehejs. Nyprisen i 1992 var 411.200 kr, for sin tid en ganske kostbar bil. Prisen i dag giver meget bil for pengene, og som den evige klassiker Spideren er, vil den give sin kommende ejer masser af dejlige og problemfrie køre oplevelser. En sjælden chance for at få en af de klassiske Alfa Spidere i bedste og mest originale stand.