Spring til indhold

Alfa Romeo Berlina 1750 – 1970

BILEN ER SOLGT TAK

Berlina’en var Alfa Romeo’s 4-dørs topmodel, bygget på 105 platformen som den deler med blandt andet Giulia, men her med motorer på 1,8 og 2,0 liter slagvolumen. Med længere akselafstand så der var bedre plads til hele familien når turen gik hurtigt og komfortabelt frem på autostradaen i typisk italiensk elegance. Karrosseriet er mere afdæmpet end Giulia’ens markante former, vi synes at Bertone har haft en heldig hånd, da de designede Berlinaen, der oser af stil og klasse.

Dette eksemplar har kørt i Danmark i mange år og været ejet af kyndige Alfa entusiaster, så bilen er kendt i klassiker kredse. Mekanisk fungerer bilen rigtig godt, blandt andet takket været den 2000 motor der er monteret, samt elektronisk tænding og elektrisk benzinpumpe. Gearkassen er yderst velfungerende med fin synkromesh ved nedgearing. Undervognen er renoveret med nye fjedre, bøsninger og støddæmpere. Sænket en smule for endnu bedre vejbeliggenhed og nyligt firhjulsudmålt, bilen ligger derfor meget stabilt på vejen og kører i det hele taget så godt, som man forventer at en korrekt opsat Alfa Romeo gør. Der er monteret tidstypiske Cromodora hjul der klæder bilen godt. Karrosseri og lak er overordnet i god stand, med lidt patina de typiske steder. En lækker detalje er det skjult monterede kvalitets stereo anlæg, der kan fjernestyres fra din mobil.

En rigtig god hverdags eller start klassiker, der med lækker lyd og suveræne Alfa køre-egenskaber er et godt valg for den der vil have en pålidelig, hurtig og behagelig bil, der er lige velegnet til sjov og ballade, som til langfart.

Bilen leveres med sorte historiske nummerplader.