Spring til indhold

Alfa Romeo Brera 3.2 – 2006

På Salon Automobiles d’Geneve i 2002 kunne man på Italdesigns stand se Giugiaros bud på en klassisk fortolkning af den store Alfa Romeo GT (2+2), med design træk tilbage fra 50’ernes Giulietta med ind-designet Alfa grill, og runde fyldige former. Bilen vakte stor opstand og skabte forhåbning blandt Alfa folket om en ny top model, der kunne matche de bedste GT biler på markedet. Prototypen var unik med sine døre der åbnede lodret op (elektro hydraulisk) samt kabinen der var et design og udstyrs stykke i sig selv (se foto nedenfor). Designet blev kåret som “Best of Show”. Bilen var bygget med lånt mekanik fra søster firmaet Maserati, hvor den 350hk stærke V8 var frontmonteret med transaksel gearkassen bag i klassisk Alfa lay-out. Designet var på en gang sporty, kraftfuldt og med tydelige Alfa Romeo træk. En ny detalje var taget lavet af glas for at give en mere lys og rummelig kabine. Et design der heldigvis blev ført med over i produktions modellen, modsat de futuriske døre. Giorgetto Giugiaro kørte i øvrigt bilen hjem fra udstillingen til Torino, og anvendte den derefter i et stykke tid, som sin hverdagsbil i Torino’s trafik mylder!

Vores eksemplar her er en af de mest vel udstyrede udgaver der overhovedet kunne bestilles. Importeret fra Italien og med kun 45.000 km bag sig fremtræder bilen som ny. Kabinen er med sort læder fra Poltrona Frau, en option der kun kunne bestilles på det italienske marked, og som er mere lækkert og af højere kvalitet end standard læder kabinen. Glas taget med elektrisk drevet afskærmning sørger for lys og rummelighed i kabinen. Der er det største ICE (In Car Entertainment) system med integreret navigation, telefon og HiFi lyd anlæg. Hertil alle øvrige options såsom adaptiv Xenon-lys, parkerings sensor, regn-sensor, automatisk lys, memory i el-stole osv. Motoren er naturligvis den store 260HK stærke 3,2 V6 som gennem de 4 afgangs rør afgiver den skønneste lyd, så i virkeligheden er lyd anlægget overflødigt. Det permanente 4-hjuls træk sørger for maksimalt grip i underlaget, og bilen er en fornøjelse både på snoede landeveje og på ferieturen sydpå langs Autostrada’en. Vi leverer bilen med fuld service, nysynet og med køreglæde garanti.