Spring til indhold

Aston Martin DB7 Volante – 1997

Denne bil er solgt, tak

Ian Calluns smukke design skabte en af mærkets mest populære modeller – fra lanceringen i 1994 blev der produceret i alt omkring 7.000 eksemplarer, hvilket gav Aston Martin noget tiltrænkt økonomisk støtte.

Volante versionen – som Astons cabrioleter altid benævnes – blev introduceret i 1996 og produceret sammen med coupe versionen frem til 2003.

Dette eksemplar er med den 6 cylindrede rækkemotor monteret med kompressor, hvilket giver masser af hestekræfter og moment til ubesværet og hurtigt at bringe den elegante ekvipage op i høj fart. Den manuelle 5 trins gearkasse fra Getrag klæder motoren rigtig godt og her er tale om en virkelig ”Drivers Car”, hvor det at køre åbent blot forøger indtrykket af uforfalsket køreglæde.

Farven er – naturligvis fristes man til at sige – British Racinggreen med matchende interiør i det fineste læder og indlæg af ædeltræ.

Bilen er oprindelig Leveret i Tyskland og kom til England i 2001. Den blev købt af en kendt dansk samler og anvendt som familiens feriebil, før den blev udstillet som en del af en større samling. Bilen har kørt i alt 56.500 km og er i meget flot stand både i karosseri samt interiør.

Bilen leveres nysynet og prisen er ekskl. dansk registreringsafgift. Oplagt mulighed for leasing, hvor leasing kan tilbydes for omkring kr. 4.800/2.300 pr mdr. for aktiv/stilstand måned. Spørg gerne for tilbud.