Spring til indhold

Austin Healey 3000 Mk. III / BJ8- 1967

DKK 535.000

Sidste aftapning af den legendariske ”Big Healey” med alt det opdaterede udstyr og teknik. Kendt som Mark III eller BJ8. En værdig repræsentant for ‘the quintessential British sportscar’ i den smukke og klassiske farve Healey Blue. I Mark III udgaven får bilen rulle vinduer i siden og en reel foldbar kalesche på et rigtigt kalesche stativ, der kan anvendes uden besvær. Også motoren blev opdateret da Mk III kom, således er motoren den kraftigste i en Big Healey, nu med 150 hk. Ligeså blev bremseforstærker nu standard. Austin Healey 3000 Mk III var i produktion i perioden 1964-1967, og der kom få ændringer undervejs. Denne bil er af absolut sidste aftapning (kaldet Phase 2), kan ses på de separate blinklygter for.

Dette eksemplar blev i 1996 ”frame-off restaureret (der foreligger en hel del dokumentation herfor) og sidste ejer har haft bilen siden 2006 og passet godt på den. Blandt andet er bilen løbende blevet passet og vedligeholdt hos Bernt Hansens Eftf. og der foreligger service og vedligeholdelses regninger for mere end kr. 100.000 indenfor de seneste år. 3 liters rækkesekseren starter ved første tryk på startknappen og med den umiskendelige ‘Big Healey’ rumlende lyd. Alt fungerer som det skal, inklusive overdrive og der medfølger tonneaudækken, fin kaleche, samt Heritage certifikat, der dokumenterer bilen som en ‘matching numbers’ car.

Udover førnævnte sideruder og kalesche gør det lille ekstra bagsæde bilen til en meget anvendelige 2+2 udgave. Attraktivt prissat for en “Big Healey” Mk III.

Leveres med danske sorte historiske nummerplader med et godt nummer!