Spring til indhold

Citroen DS 20 Pallas – 1975

Kr. 109.000

Som afløser for Citroëns legendariske førkrigsbil B11 Traction Avant, var ID/DS modellen længe undervejs. Hele 18 år tog det at udvikle bilen. Den var dog ventetiden værd. Da ID19 blev præsenteret på Paris Motor Show i 1955 tabte verden underkæben. De ydre linier stod den italienske billedhugger og industrielle designer Flaminio Bertoni for og udviklingen af det tekniske indre blev ledet af flyingeniøren André Lefèbvre. 

Bilen var i særklasse speciel. Med sin selv-nivellerende, hydropneumatiske affjedring og en kørekomfort der knapt blev matchet af verdens dyreste biler og ikke mindst et design, der af mange motormagasiner, arkitekter, kunstmuseer og andre med forstand på den slags, er kaldt verdens smukkeste bil. Citroën DS er desuden udråbt som det 19. århundredes mest indflydelsesrige bildesign.

Nu er dette eksemplar af Gudinden – som Frankrigs stolthed ofte omtales i dens hjemland – kommet til salg hos os igen. Her i den eksklusive Pallas udgave med blandt andet drejelygter og semiautomatgear. Bilen kommer fra Frankrig (derfor en 2,0 motor grundet beskatning af slagvolumen) og har efter et kort stop i Sydtyskland kørt problemfrit til Danmark, af herboende liebhaver. Siden er bilen er løbende blevet vedligeholdt hos dansk specialist og fremstår pæn og velkørende. Der er enkelte lak og interiørfejl – til gengæld er kabinen fantastisk flot. Den er på danske nummerplader og der er nyligt skiftet gaskugler, så den har sin legendariske komfort i behold. Der er endvidere monteret 3 rulleseler på bagsædet så børn også kan køre med på forsvarlig vis. Det rigtige køretøj for den der sætter pris på unikt design og usædvanlige tekniske løsninger. Prisen er sat attraktivt, så den fingernemme nye ejer vil få sig et stykke bil-kultur historie og en lækker klassiker.