Spring til indhold

Citroën DS 20 Pallas – 1975

Som afløser for Citroëns legendariske førkrigsbil B11 Traction Avant, var ID/DS modellen længe undervejs. Hele 18 år tog det at udvikle bilen. Den var dog ventetiden værd. Da ID19 blev præsenteret på Paris Motor Show i 1955 tabte verden underkæben. De ydre linier stod den italienske billedhugger og industrielle designer Flaminio Bertoni for og udviklingen af det tekniske indre blev ledet af flyingeniøren André Lefèbvre. 

Bilen var i særklasse speciel. Med sin selv-nivellerende, hydropneumatiske affjedring og en kørekomfort der knapt blev matchet af verdens dyreste biler og ikke mindst et design, der af mange motormagasiner, arkitekter, kunstmuseer og andre med forstand på den slags, er kaldt verdens smukkeste bil. Citroën DS er desuden udråbt som det 19. århundredes mest indflydelsesrige bildesign.

Her har vi et flot eksemplar af  Gudinden, som Frankrigs stolthed ofte omtales i dens hjemland. Her i den eksklusive Pallas udgave med blandt andet drejelygter og semiautomatgear. Bilen kommer fra Frankrig (derfor en 2,0 motor grundet beskatning af slagvolumen) og har efter et kort stop i Sydtyskland kørt problemfrit til Danmark, af herboende liebhaver Siden er bilen er løbende blevet vedligeholdt hos dansk specialist og fremstår pæn og velkørende. Der er enkelte lak og interiørfejl – til gengæld er det det originale interiør. Bilen skal ikke synes. Den er på danske plader og der er nyligt skiftet gaskugler, så den har sin legendariske komfort i behold. Der er endvidere monteret 3 rulleseler på bagsædet så børn også kan køre med på forsvarlig vis. Det rigtige køretøj for den der sætter pris på unikt design og usædvanlige tekniske løsninger.
 
.