348 er måske den sidste Ferrari, der giver den ægte oplevelse af en klassisk Ferrari. Herefter bliver Ferrari’er meget moderne biler – på godt og ondt. En Ferrari bliver aldrig som andre moderne biler, men der er alligevel en verden til forskel på at køre en F430 fyldt med elektroniske hjælpemidler og så en ‘old school’ Ferrari, som en 348 i bund og grund er den sidste repræsentant for.
348 blev i 1989 afløseren for 328. En del radikale ændringer var foretaget. Først og fremmest ligger den 3.4 liter store V8 motor nu på langs, hvor den i 308/328 lå på tværs. Det betyder så til gengæld at gearkassen i 348 ligger på tværs og deraf kommer ‘t’ i 348 tb navnet, i det ‘tb’ står for ‘trasversale berlinetta’. Andre markante ændringer er, at vand- og oliekøler er flyttet fra næsen af bilen og ud på siden bag dørene. Som i det mere ekstreme eksempel Testarossa, giver det en væsentlig bredere bil og man undgår de varme vandslanger under bunden af bilen.
Som på en racerbil er V8 motoren med tørsumpsmøring for at forhindre oliemangel ved hård kurvekørsel. 32 ventiler og 300 HK yder den fine motor, der er forsynet med et dobbelt Motronic motorstyringsanlæg fra Bosch. Motoren er monteret i en separat ramme for at lette ind- og udtagning. Undervognen er justerbar for kørehøjde over vejen og bremsesystemt med ABS har dobbelt redundans.
Vores 348 er solgt ny i Italien fra Crepaldi Automobili i Milano. Som den første offcielle Ferrari forhandler (siden 1953) og racerkører med deltagelse i 1950’ernes Targa Florio og Mille Miglia, tilhørte Gastone Crepaldi inderkredsen omkring Enzo Ferrari. 348’eren, der har haft 2 danske ejere, har nu kørt 71.000 km. Den er fuldt serviceret og monteret med blandt andet F360 fælge og en Capristo Level 2 udstødning med en overordentlig lækker lyd. Prisen er uden dansk afgift, som er knapt 300.000 kr.
Dermed er en 348 nok det økonomisk mest overkommelige valg, hvis man i dag vil opleve glæden ved at eje og køre en Ferrari, der på én gang er relativt problemfri at holde kørende og som samtig giver den helt særlige glæde, det er at køre Ferrari.
Vi kan også tilbyde denne Ferrari på flexleasing i fx. 6 sommermåneder på danske nummerplader. Samlet betaling ved aftalens indgåelse kr. 124.120 (heraf er de kr. 91.478 sikkerhedsstillelse som refunderes efter endt leasingperiode). Leasingydelse pr, måned kr. 4.816. Alle priser inkl moms.