Spring til indhold

Fiat 128 Rally – 1973

SOLGT TAK

Med 128 modellen fik Fiat i 1969 skabt en kompakt familiebil. Trods sin korte længde var bilen med sin relativt store bredde rummelig og da den samtidig var velkørende og prisbillig, blev den populær også i Danmark og i 1970 løb den med titlen som Årets bil i Europa. Den oprindelige motor på 1116cc ydede 55 hk.  I Rally versionen blev motorstørrelsen øget til 1290cc, hvilket resulterede i 67 HK, en effektforøgelse på godt 20%.

Bilen her er importeret fra Torino området i 2017. Den er meget original og velholdt både indvendig i kabine og udvendigt. Den står bortset fra et par småreparationer stadig i sin oprindelige fabrikslak. Originalt tilbehør som værktøjssæt og donkraft medfølger ligesom de originale italienske papirer, brochurer og instruktionsbøger. Desuden medfølger en mindre samling reservedele samt bilens standardhjul.  Den er nu monteret med et sæt sjældne og eftertragtede Campagnolo 6×13” fælge i magnesium. Denne herlige klassiske GTI i lommestørrelse leveres indregistreret på sorte nummerplader.