Jaguar Mk. 1 hed oprindeligt slet og og ret Jaguar 2.4-Litre og 3.4-Litre og blev først retrospektivt refereret til som Mk. 1, da efterfølgeren Mk. 2 kom i 1960. Introduceret på et motor show i 1955 blev den Jaguars første bil med selvbærende karosseri. Jaguars bilproduktion bestod på det tidspunkt af 2 linier: Store luksusbiler og meget hurtige sportsvogne, som et direkte resultat af deres mange sejre på racerbanerne i de år. Jaguar manglede en mere kompakt bil i den høje mellemklasse, både til eksportmarkederne, men især til hjemmemarkedet. Mange havde forventet at se en 2-liters version af den 4-cylindrede motor fra SS 100, men det endte med en 2.4 liter version af den 6-cylindrede XK-motor med reduceret slaglængde og lavere og lettere motorblok.
Vores Mk 1. her blev gennemgribende restaureret tilbage i 1983-84. Det er ikke til at se at det er så længe siden, for bilen er stadig ualmindeligt flot. Alt på bilen fungerer og er i orden og den silkebløde 2.4 XK-motor starter prompte ved et tryk på startknappen. 4-trins gearkassen er med overdrive. Jaguaren kunne fås i Standard eller Special Equipment udgave, hvor sidstnævnte omfattede blandt andet omrejningstæller, tågelygter, cigartænder og varmeapparat! Som resten af bilen, er kabinen uhyre velholdt og byder velkommen med en helt særlig atmosfære. Bilen har en overvældende dokumentation med et et væld af notater, fakturarer m.m. fra nærmest hele sit liv. En Mk. 1 Jaguar er ved at være en sjælden bil og at finde en Special Equipment version i så fornem stand er ganske usædvanligt. En charmerende klassiker for hele familien.