Spring til indhold

Jaguar XK8 4,0 Convertible – 1998

Bilen er solgt tak – Se en video præsentation af bilen nederst

Modellen blev lanceret af Jaguar i 1996 som den første generation af XK8 serien. Der var tale om en helt ny bil på en platform (videre udviklet fra XJS modellen) der var så god, at også Aston Martin brugte den til deres DB7. Motoren var også ny – en kompakt kvadratisk 4,0 liter 32 ventilers V8 med 286 HK, der afløste de 6-cylindrede række motorer som Jaguar tidligere havde anvendt. Motoren skulle senere blive anvendt i mange af Jaguar, Aston Martin, Daimler, Lincoln og Land Rovers biler – så god var den. Serie 1 – af mange vurderet som den smukkeste – blev produceret frem til 2002, og kunne leveres som coupe eller cabriolet.

Dette eksemplar kommer oprindeligt fra Florida og kom til Danmark i 2008. Bilen er rigtig velholdt og loaded med ekstraudstyr. Det ses at bilen har levet det meste af sit liv i det mere bil-venlige klima i Florida, den fremstår stadig helt original og uspoleret, med sin indbydende flotte Golden Sand lakering og lyse læderkabine. Indtrykket af klassisk Britisk sport og elegance er fuldendt, når man befinder sig i de lækre velpolstrede lædersæder i kabinen, omgivet af rigeligt med ædeltræ. Med ultra lavt km-tal på kun 59.000 på klokken er der masser af kommende oplevelser i vente.

Den lækre V8 motor starter med en silkeblød rumlende lyd, og så er det ellers bare at køre den automatiske kaleche ned, sætte den fine 5-trins automatgearkasse fra ZF i ”drive” og nyde, hvorledes bilen magtfuldt og ubesværet accelererer op til march hastighed. En XK8 er virkelig bygget som en afslappet high-speed cruiser, der kan transportere fører og passager hurtigt og komfortabelt over lange strækninger. Denne bil er perfekt til dem der stadig gerne vil køre klassisk og åbent – med maksimal komfort og stil.

Udover fuld service er bilen netop blevet opdateret med nyrenoverede originale Jaguar fælge i 18″ med nye lækre Pirelli dæk, windbreaker og matchende tæpper. Og som kronen på værket er den også lige blevet lakforseglet med keramisk coating fra Meguiars.

Bilen leveres synet og indregistreret med fuld dansk registreringsafgift.