Dealers Collection er den allersidste produktionsserie af den legendariske Integrale Evo. 177 biler af denne specielle Evo II i candy rød med perlemorseffekt, blev der bygget og kun udvalgte Lancia forhandlere kom i betragtning til et eksemplar. Nr. 93/177 blev hentet til Danmark fra Rüsselheim i 2005 med en km-stand dengang på 82.000 km. Ejeren i Tyskland, en italiener, havde 2 år tidligere selv hentet den i Italien.
En Integrale er i sig selv ikke nogen sinke. Bilen her er yderligere præpareret med en række tuningsdele fra specialister i Torino. Større turbo, større ladeluftkøler, styreboksen modificeret med re-mappet chip i parallel montage med standard chip. Der kan med en omskifter under rattet skiftes mellem standard chip (220 hk) og tuningschip (320 HK). Der er monteret en racerkobling af sintermetal. Der er endvidere 3” udstødning hele vejen. Det kræver kun montering af et sæt større indsprøjtningsdyser og en kraftigere benzinpumpe, før effekten kommer over 400 HK. Både motor og transmission kan holde til det. Flere af disse bomstærke Integraler kører i dag hill-climbs med over 500 HK.
Vi har netop skiftet topppakningen til en kevlarforstærket Spesso racing og naturligvis benyttet lejligheden til et skift af tandrem og remstrammerhjul, samt generel service på bilen.
Det er nok overflødligt at nævne, at bilen er svinehurtig og går til 100 km/t på under 5 sek. Det der imidlertid i lige så høj grad gør en Integrale til en særlig køreoplevelse, er dens eminente overlegenhed, når det kommer til svingegenskaber på snoede veje.
Udover en let sænkning fremtræder bilen optisk fuldstændig original udvendig som indvendig. Angstpladen, der ses på billedet monteret ved passagerens fødder er fonuftigvis standardudstyr i en Dealers Collection). En stor mængde dokumentation og den eksklusive attachémappe i læder, som kun Dealers Collection blev leveret med, følger naturligvis med købet af den eksklusive specialmodel. Km-standen er nu 88.000 og som det forhåbentlig fremgår af billederne, er bilen uhyre velholdt. Prisen er med dansk afgift.