Ahh, den mægtige SL. Siden den legendariske 300 SL fra 1954, har fabrikken i Stuttgart gennem mere end et halvt århundrede, samlet deres ypperste teknologi i SL modellerne. Mercedes SL klasse er ikke blevet et automotivt ikon uden grund. Den 4. generation eller R129, som er den rettte modelbetegnelse af Sport Leicht, er ingen undtagelse.
Som komfortabel luksus-roadster er SL nemlig i en klasse for sig og den sætter standarden alle konkurrenter skal måles efter. Uanset rejsens længde og den fart, den gennemføres med, kommer man udhvilet frem i en SL. Den fuldautomatiske kaleche kører ned på mindre end 10 sekunder og lukker igen lige så hurtigt. Alt sker uden anden indgriben fra chaufføreen end et tryk på en enkelt elektrisk kontakt. Med den faste hardtop forvandles bilen fra åben roadster til vinterkomfortabel coupé. Den adaptive undervogn, en motor der aldrig mangler kræfter og et væld af komfort- og sikkerhedsfeatures, gør det meget let at falde til i en SL.
500 SL har en V8 motor på 5 liter og 322 HK. Dette eksemplar er udstyret med noget nær alt, hvad denne bil kan leveres med. Listen er lang, men det vigtigste: Automatgear, komplet sportspakke med sportsundervogn med adaptive body control og 18” alu-fælge, fuldautomatisk klima, fartpilot og selvfølgelig fuld læderkabine.
Dernæst en række af elektrisk udstyr som el-indstillelige, ortopædiske sæder med memoryfunktion, den største Becker radio med CD veksler i kardanboksen og Bose soundsystem.
Bilen her kommer fra Italien og har kun kørt 31.000 km, enogtredivetusinde! Prisen inkl. dansk afgift og for de penge får man umanerligt meget bil. R129 er fra før den tid, hvor Daimler Benz hældte deres ressourcer i et bundløst hul ved navn Chrysler, men brugte hver en DM på kvalitet.