Spring til indhold

Mini Cooper S – 2007

DKK 125.000

Da BMW i år 2000 relancerede Mini brandet med en nyfortolkning af den klassiske Mini, ramte de plet. Med udgangspunkt i Alec Issigonis ikoniske design fra 1959 præsenterede de et design der læner sig op af den originale Mini – blot ca. halvanden gang større – og med moderne teknik. BMW havde skabt en særdeles velkørende og populær bil, der på fornem vis videreførte mange af de oprindelige egenskaber fra Mini’en, blot bragt up to date. Af det var en instant success ses af det utal af varianter der sidenhen fulgte.

De sportslige egenskaber man uvilkårligt forbinder med Mini’erne som set i Rally Montecarlo og på alverdens racerbaner kom tydeligst til udtryk i Cooper S varianterne. Og netop dette eksemplar er en serie II Cooper S, hvor kræfterne kommer fra en 1,6 liters turbomotor med 175 hk. Dette er rigeligt til at understøtte de fine køreegenskaber, og at sammenligne køreoplevelsen med en original Mini Cooper på steroider er ikke helt skævt. Det er en bil man bliver glad for at køre i, og den er samtidig så praktisk og moderne at den kan anvendes som dagligt transportmiddel. Og så har den alle de fine detaljer, som en Cooper S rettelig bør have.

Bilen kommer ud af en Mini entusiast samling som bl.a. også indeholdt en ægte ’64 Cooper S og flere andre. Yderst velholdt, nysynet og ny serviceret og med beskedne 148kkm på klokken er bilen klar til sin næste entusiastiske ejer.