Spring til indhold

Porsche 911S 2.4 – 1973

911S var Porsches topmodel i de sene 60’ere og tidlige 70’ere. Karismatisk, ukonventionel, men samtidig et af de mest tidløse sportsvognsdesigns nogensinde. Den lette vogn med den kraftige motor blev hurtigt en frygtet modstander i motorsport på såvel bane som vej og den har vundet alle store løb, Le Mans, Tour de France, Monte Carlo, Targa Florio.

Perioden står som den tid, hvor de reneste, smukkeste og i dag mest eftertragtede 911ere blev fremstillet. Som den mest forfinede og hurtigste, står 2.4 S derfor øverst på ønskelisten hos 911 entusiaster. Det afspejler sig naturligt i priserne, hvor netop denne model, bortset fra 2.7 Carrera Rennsport, er den mest kostbare version.

Bilen her kommer fra Frankrig. Den er udstyret med Fuchsfælge og ikke mindst de lækre og svinedyre Recaro sportssæder. Farven er den korrekte See Blau. Der foreligger en stor mængde dokumentation på bilen. Prisen er uden dansk afgift, som udgør ca. 30.000 kr.