Kære Bil-ven
Efter en lang vinter kribler det sikkert i mange af os for at komme ud at køre og nyde de gode oplevelser med vore klassiske biler og gode venner. Sidste år gik turen til Pyrenæerne, og det var en enestående flot tur på tværs af grænselandet mellem Spanien og Frankrig – se i øvrigt flot video her: https://stelvio.dk/video-fra-tour-pyrenees-2022
Som de andre ture vi har lavet gennem tiderne til Sicilien, Alperne – fin video her: https://youtu.be/e1M0zlOuUds, Skotland, Dolomitterne mm, er en af drivkræfterne bag, at komme ud og opleve områder vi normalt ikke har mulighed for at opleve med vore klassiske biler.
Traditionen tro planlægger vi en fælles køre og oplevelses tur, og denne gang har vi valgt at lave en tur (næsten) Adriaterhavet rundt – Tour Adriatico 2023. Det lyder som voldsom langt, og det er nok en tilsnigelse at sige det er hele Adriaterhavet rundt. Men forestil dig en rejse fra Venedig i Italien med uret rundt langs kysten til Kroatien, gennem Pula halvøen i Istrien videre ned langs kysten forbi smukke steder som den gamle kongeby Nin, for at ende i Split med dens by-liv og smukke riviera. Herfra sejler vi over til Ancona i Italien og videre langs Adriaterhavs kysten. Derefter ind gennem Umbriens nationalparker, Monte Sibilini og Monte Cucco med dejlige pas og sving, smukke søer og middelalderbyer. Og mon ikke vi kommer forbi en vinproducent også – vi er trods alt i Italien. Videre op til Emilia Romagna hvor turen slutter i Bologna, hvorfra vi flyver hjem.
Vore biler transporteres frem og tilbage fra Stelvio Automobili i Måløv, på denne måde kan vi nyde selve køreturen maksimalt uden den stressende og lange tur ud og hjem. Bilerne skal være mindst 30 år for at deltage – det er jo trods alt en klassiker tur.
Konceptet er som på de andre ture, at Stelvio står for al planlægning af fly og transport, tur-rute, hoteller, spisesteder, mv. Du skal blot sørge for din bil kommer til os, og så møder du bare op i Københavns lufthavn på afrejsedagen.
Vi rejser ud tirsdag 30 maj lige efter Pinsen og hjem igen søndag 4 juni.
Det er optimalt om man er to deltagere i hver bil, så deler man både oplevelsen og omkostningen. Og bare rolig, man kan få dobbelt, twin eller to enkeltværelser efter behov.
Der er kun et begrænset antal pladser, derfor tilrådes tilmelding hurtigst muligt. Er du interesseret i mere info, detaljer om turen og destinationer samt priser, så er du velkommen til at skrive eller ringe til os.
Bedste køre og oplevelses hilsen
Stelvio Divisione Vacanze & Turismo