Spring til indhold

Ultima GTR – 2004

Ultima kendes ikke af alle og enhver. De indviede vil derimod straks vide, at vi her har med verdens hurtigste sportsvogn at gøre. Ultima er blevet til på baggrund af mere end 20 års udviklingsarbejde hos den lille engelske producent Ultima Sports Ltd. i England. Lee Noble startede allerede udviklingen af sin sportsvogn tilbage i 1983 og firmaet hed dengang Noble Motorsports Ltd. Da TAG McLaren skulle udvikle deres McLaren F1, var de så imponerede over Ultima’ens performance, at de i 1991 købte 2 biler som skulle tjene som prototyper på verdens dengang hurtigste og mest prestigefyldte sportsvogn, McLaren F1.

Ultima er en i enhver henseende en ekstrem bil. Den har sat utallige hastigheds- og banerekorder og har slået samtlige andre superbiler som Bugatti Veyron, Ferrari Enzo, Pagani Zonda og selvsamme McLaren F1 på accelerationstrækninger, i nedbremsninger og på racerbaner. I 2007 slog en Ultima GTR Ferrari Enzo’s omgangstid på Top Gears egen testbane med utrolige 6.2 sekunder.

Denne Ultima er ikke nogen kitcar af tvivlsom kvalitet. Den er sin egen rendyrkede superbil i et klassisk design stærkt inspireret af 80’ernes Le Mans gruppe C sportsprototyper. Dette eksemplar har været indregistreret til gadebrug i England. Den har kørt blot 8.000 miles fra ny.

Vi skal ikke svælge i de tekniske data, de kan læses på Ultimas egen hjemmeside ved et klik på linket i teksten herover, men motoren er specialbygget til denne bil hos American Speed. Den er på 383″ (6.3L) og yder 535 HK til 990 kg egenvægt (en Ferrari Enzo vejer til sammenligning næsten 400 kg mere, svarende til vægten af 5 voksne personer). Blot konstatere at de færreste chauffører er i stand til at udnytte denne bils fartpotentiale fuldt ud. Bilen er ganske enkelt afsindig hurtig. Prisen er uden dansk afgift. Evt. bytte med anden spændende bil – gerne klassiker.

Bemærk venligst, at vi ikke tilbyder prøvetur i denne bil, før der er indgået skriftlig købsaftale. Kører den ikke som en Ultima skal, annullerer vi handlen. Se den i aktion her på Top Gear’s testbane: