Spring til indhold

VW 1300 Cabrio – 1969

Herlig VW cabriolet i superfin stand. Bilen kommer fra de amerikanske sydstater, nærmere betegnet North Carolina, hvor den tilhørte en Ms. Ann Kelly Jones. Den har en nyere 1300 Mexico motor og koblingen er ligeså lige skiftet. Bilen er udover at være i rigtig fin stand, også uhyre velfungerende. Moderne komfort må man kigge langt efter. Det er en no-nonsense bil, hvor der kun er det nødvendige. Til gengæld indgyder den tillid om en driftsikkerhed, som kun de gamle VW bobler nu engang gjorde og giver en følelse af, at kunne køre til verdens ende, blot den får benzin og olie.  Kaleschen er nyere og passer fint, og åbnes med et snuptag. En bil man sagtens kunne bruge som sommer hverdagsbil i dag og med et reelt bagsæde, er den en fin turvogn for familien med 2 børn. Prisen er inklusive dansk afgift.