Der er hvert år mange udstillinger af klassiske biler og det kan være svært at bestemme sig til hvilke man bør bruge en weekend på. Sæsonens første og største ”high-class” event er dog uden tvivl hæderkronede Rétromobile. Udstillingen i messeområdet ved Port de Versailles i Paris var i år den 41. afholdte af slagsen og med en historie der nærmest går tilbage til klassiker- og veteranbevægelsens barndom, siger det lidt om hvor etableret en institution Rétromobile er i vores verden af klassiske biler og veteraner. Niveauet på de udstillede køretøjer var da også i år tårnhøjt.
På ét væsentligt område adskiller Rétromobile sig fra andre store udstillinger: Her er ingen private sælgere med deres biler. Udstillerne er alle professionelle forhandlere og bilfabrikker og af førstnævnte kategori var stort set alle de store og højt profilerede tilstede med kostbarheder fra allerøverste hylde. Fra Londons Kensington og Mayfair kom Fiskens, JD Classics, Ivan Dutton og flere andre. Fra Tyskland Kienle, Movendi, Thiesen, HK-Engineering og Axel Schütte. Lukas Hüni fra Schweiz, Gallery Brummen fra Holland og naturligvis franske udstillere som FA Automobile for nu blot at nævne nogle få. Ikke mindst var det fornemt at se at Los Angeles baserede Tillack havde fløjet en håndfuld meget kostbare biler den lange vej til Paris.
De franske bilfabrikker var alle repræsenteret med stande med et udvalg af deres historiske biler og set med danske øjne gav særligt Renaults line-up af deres tidligere Formel 1 biler et håb om fornyet storhed for det franske bilmærke i motorsportens kongeklasse.
Forhandlernes tilsyneladende optimisme og generelle prisniveau forekom dog anelse ude af trit med de seneste auktionsresultater og levner plads til eftertanke og prisjusteringer. Det kan også være en svær øvelse, hvis man ligger med et lager af biler i den højere ende af prisklassen til et måske større 2-cifret millionbeløb.
Rétromobile viser på flere måder, at det er alle udstillingers ”grand old man”. Ikke mindre end 3 store auktioner var lagt i forbindelse med udstillingen. RM Sotheby’s lagde ud om onsdagen. Selvom champagnen flød, stemningen blandt publikum var spændt og RM´s uforlignelige Max Girardo gjorde alt hvad han formåede, så var det et benhårdt marked der talte sit tydelige sprog. Ud af de 61 biler som det lykkedes at sælge gik de ¾ for mindre end vurderingen og 17 biler opnåede slet ikke hammerslag. Helt specielle sjældenheder, som Porsches 550 Spyder fra præsentationen i 1955 i Frankfurt opnåede vurderingen på €2,45 mio og en meget fin Lancia Delta Integrale nåede også vurderingen på €120.000
Meget bedre gik det ikke dagen efter ovre i Grand Palais hvor det torsdag var Bonhams tur. Det var lige før omgivelsernes grandeur overskyggede selve auktionen, hvor noget af den matte stemning fra gårsdagens auktion hos RM synes at have smittet af. Auktionarius James Knight lod ganske vist hammeren falde ved €1,8 mio på auktionens højdepunkt, en Ferrari 275 GTB, men ellers var det sigende, at kun 75 af 130 biler under hammeren blev solgt. Som eksempel lykkedes det kun at opnå hammerslag på den ene af i alt 3 Testarossa’er og det endda under vurderingen på 1 mio kr.
Fredagens auktion hos Artcurial på selve Rétromobile var imødeset med stor forventning, ikke mindst på grund af en vis Ferrari 330 S Spider Scaglietti fabriksracer fra 1957 kørt af en perlerække af datidens store navne som Mike Hawthorn, Wolfgang von Trips, Piero Taruffi, Luigi Musso og ikke mindst Stirling Moss. Der blev da også sat ny rekord for en bil solgt på europæisk auktion med en hammerslagspris inklusive købers salær på godt €32 mio svarende til svimlende 240 mio kroner. En af de få andre der gik imod tendensen med generelt faldende priser, var en meget original Alfa Romeo Sprint GTA importeret til Frankrig af den franske Alfa importør og formentlig den første GTA der kom til landet. Bilen har været urørt siden 1976 og stod stadig med en bulet venstre forskærm fra dengang. Vurderingen lød på €150–200.000, men den gik op i det dobbelte og solgte for €365.000 + salær, eller ca. 3 mio gode danske kroner med det hele. Det må siges at være godt solgt for en GTA, der har stået stille i 40 år.
Alle 3 auktioner bekræftede tendensen fra Arizona og vinterens begyndende prisfald på klassiske biler. Markedet har behov for en korrektion. Købere og investorer har sat sig ind sagerne. Kvalitetskravene er høje og der skovles ikke ”silly money” over disken. Der skal noget helt specielt til hvis der skal opnås priser ud over det sædvanlige. Bilen skal enten have en ganske særlig historie eller være sjælden. Priserne på det vi kunne kalde dyre ”stangvarer” i prisklassen 1 mio til 10 mio er for nedadgående og hvor blasert det end kan lyde, så er stangvarer i den forbindelse biler som Lamborghini Miura, Aston DB5, Porsche 911S og RS, Ferrari’er fra 308, Testarossa, Dino 246 og opefter, Maserati GT’ere, Mercedes 300 SL og mange andre i den kategori. Sammenlignet med masseproducerede husholdningsbiler er det ganske vist fuldblod med stamtavle fra fornemme familier og fremstillet i lave styktal, men de er ikke tilstrækkeligt sjældne til at være unika og det er den utvetydige besked fra markedet i dag hvis den helt store tegnebog skal frem.
De seneste års voldsomme prisstigninger på biler i det kostbare segment har lokket en del ejere og investorer til at sætte deres biler på markedet i et forsøg på at hjemtage gevinsten. Hvor der for 2 år siden fx var blot en enkelt eller måske to Ferrari Daytona på markedet er der i dag pludselig 10-12 stk og det presser priserne.
De overkommelige klassikere i niveauet under ½ mio kroner med engelske sportsvogne fra MG og Triumph som de åbenlyse eksempler er ikke berørt i samme grad, hvis overhovedet. Her kan vi også stadig finde boblere fra specielt Alfa, Fiat, Citroën, Jaguar og Lancia der kan tåle mindre justeringer i opadgående retning, ligesom der er en klar tendens til, at hårdtpumpede youngtimere med lavt km-tal og i original stand stadig er stigende.
Der er endnu ingen tegn på at markedet er på vej til at ramle som det skete i starten af 1990’erne, men priserne på det vi forstår som kostbare klassikere knirker helt tydeligt. Spørgsmålet er nu, hvor store korrektioner der skal til før den naturlige balance mellem udbud og priser igen indfinder sig, for køberne er der skam og interessen for klassiske biler er usvækket. Det er en udvikling vi kun kan hilse velkommen og det skal blive meget spændende at følge markedet i året der står foran os.
Fiskens var mødt op med et imponerende udvalg fra øverste hylde. Her en 1967 Alfa Romeo Tipo 33/2 Daytona
En af de smukkeste Formel 1 vogne nogensinde, Ferrari 312
Fra Beaulieu museet, den nyrestaurerede Fiat med 4 cylindret motor på 28 liters slagvolumen og stempler så store som gulvspande. “Bæstet fra Torino” blev hevet udenfor hver dag, startet og med bulder og brag kørt frem og tilbage bag udstillingsbygningen til publikums udelte begejstring.
Lækkerierne ville ingen ende tage. Her en sjælden Maserati A6G2000 Zagato
Vi talte ikke mindre 3 Ferrari 250 SWB på Rétromobile og det her er den ægte vare vel at mærke.
En fabelagtig flot restaureret Riva Aquarama
Og hvor går man lige hen og finder en Ferrari 250 SWB California Spider. På Rétromobile naturligvis.
Vi har sjældent set så mange fine håndbyggede modeller og hele dioramaer som Aston garagen der er ved at gøre klar til at tage til Le Mans her.
3 tidlige formelvogne med Maserati 6CM længst væk.
Aga Khan’s 1938 Delage D8-120 med karosseri af Vanvooren, Courbevoie