Spring til indhold

Stjerneparade på Villa dEste

RM Auctions har virkelig strammet sig an, når de holder deres første auktion på den berømte Concorso d’Eleganza Villa d’Este 21. maj. Under hammeren kommer blandt andre en 1953 Ferrari 250 MM Pininfarina Berlinetta, en 1938 Talbot-Lago T150C-SS Teardrop Coupé og en af kun 5 ekemplarer af en 1965 Ford GT Works Prototype Roadster. Auktionshuset oplyser at gennemsnitsprisen på de foreløbig tilmeldte biler er tæt på 1 mio. Euro – gennemsnitsprisen!

 1938 Talbot-Lago T150C-SS Teardrop Coupé

Det er dog ikke kun på Villa d’Este udstillingen, der blev afholdt første gang helt tilbage i 1929 på det ekslusive Grand Hotel Villa d’Este på bredden af Como søen, at RM Auction har fundet juvelerne frem. På deres auktion i Monterey i august kommer Steve McQueens 1970 Porsche 911S fra den berømte åbningsscene i filmen Le Mans. Efter optagelserne indlemmede King of Cool denne Porsche i sin i forvejen righoldige private samling.

Den skønne Porsche 911 2.2S i Slate Grey som Steve McQueen benyttede i åbningsscenen i filmen ‘Le Mans’ fra 1970