Spring til indhold

Track day på Spa Francorchamp

Så er der igen mulighed for at komme ud og køre på Spa-Francorchamp. Mandag den 10. juni har Stelvio Automobili og MyAlfa lejet den legendariske motorbane i Belgiens Ardennerbjerge og inviterer til track-day. Der er ingen specielle krav til din bil. Vi vil dog gerne se så mange Alfa’er som muligt.

Du kan deltage i din hverdagsbil eller komme i en uindregistreret racer. Vi stiller ikke krav til sikkerhedsbur og lignende. Det eneste krav er, at bilen ikke må larme mere end 103 dB og alle i bilen skal have styrthjelm på.

Al kørsel på banen sker på eget ansvar.

Trackday’en koster kr. 2.250,- for bil og fører. Yderligere kørere/passagerer i bilen betaler kr. 375,-

Bistroen på banen vil være åben, hvor man købe frokost. Eventuel overnatning og bookning af hotel sker på egen foranstaltning.

Arrangementet er lagt an på sportskørsel for gentlemen og -piger og er ikke et decideret race. Vi har banen hele dagen, så alle får mulighed for at køre til de segner.  Sidste år var vi omkring 120 biler, hvor de vel nok 100 var Alfa’er.

Tilmeldingsfristen er 1. maj og tilmelding sker ved henvendelse til Stelvio på telefon 3212 0380 eller på mail: info@stelvio dk..

Vi gælder os til en lang og fornøjelig dag i godt selskab med spændende biler og køreglade entusiaster på en af de smukkeste og mest historiske racerbaner der findes.