Spring til indhold

Alfa Romeo 2000 – 1972

BILEN ER SOLGT, TAK

Berlinaen var Alfa Romeo’s 4-dørs topmodel, der med motorer på 1,8 og 2,0 liter slagvolumen rangerede over Giulia’en, der som bekendt blev lavet med 1,3/1,6 maskinen. Den længere akselafstand gav fin plads til hele familien, der blev bragt hurtigt og komfortabelt frem på autostradaen i typisk italiensk elegance.

Teknikken deler Berlina med den øvrige 105 familie som blandt andet Bertone coupeen, hvilket betyder den fine Nord motor med dobbelte karburatorer, 5-trins gearkasse, skivebremser på alle 4 hjul, og i 2000 modellen endda også spærrediferentiale. Karosseriet er klassisk elegant som det sig hør og bør i en nobel italiener, og i kabinen er der anvendt velour på sæderne og store mængder træ i instrumenteringen. Vores eksemplar er ganske usædvanligt herudover forsynet med fabriksmonteret air condition.

Bilen her har en omfattende historik og har blandt andet været ejet af den samme danske familie i over 40 år. Bilen har tilbragt en stor del af dens liv i Rom og der er passet godt på den. Det gode klima har været godt for bilen så den stadigvæk i dag fremstår yderst originalt og velholdt. Bilen og dens interessante historie er detaljeret omtalt i en større artikel i det danske magasin MotorClassic #58.

Da bilen kom her til valgte vi at få den komplet oplakeret i den originale farve Bianco Spino, da lakken efterhånden var falmet. Bilen blev totalt adskilt og slebet ned til det bare metal, og ved denne lejlighed fik den også repareret de få begyndende rustangreb der var i karosseriet. Vores eksemplar fremstår derfor rigtig flot og i en klasse der er sjældent at finde. Bilen kører fremragende, og opleves frisk og adræt på vejen. Leveres indregistreret på sorte historiske nummerplader.