Sammenlignet med mainstream konkurrenterne fra MG og Fiat var Alfa Romeo Spider mere den kræsne kenders valg, når der i 1960’erne og 70’erne stod åben 2-personers sportsvogn på ønskesedlen. Alumniumsmotor med dobbelt overliggende knastaksler, 5-trins gearkasse og skivebremser på alle 4 hjul. Fra 1970 med den kraftige 2 liters motor med 2 dobbelte karburatorer og 131 HK, større bremser og 25% spærredifferentiale på bagakslen var lækkerier som MG slet ikke kunne matche.
Vi hentede selv denne 2000 Spider i Frankrig for 15 år siden. Den er nu tilbage i vores stald og er bestemt ikke blevet ringere siden. Bilen er velpasset og har nu efter adskillelse fået en kvalitetslakering, en ny læderkabine i sort læder og en ny skræddersyet kaleche med en meget flot pasform. Også mekanisk er bilen i topstand i god stand og velserviceret. Vi leverer den gennemgået på vores værksted og med en frisk service, så du er klar til at køre sommeren i møde i åben, klassisk Alfa.