Spring til indhold

Ferrari 208 GTB Turbo – 1985

DKK 795.000

Det italienske skattesystem beskattede motorer efter størrelse, målt i kubikcentimeter. Ferrari udviklede derfor en ”hjemmemarkedsmodel” af deres 308 – stadig med 8 cylindret motor, men nu på blot 1.991 ccm. Motoren manglede den saft og kraft publikum med rette forventede fra en Ferrari, og for at matche konkurrenterne fra Porsche og Maserati, blev turbomodellen introduceret i 1982 – nu med en ydelse på 220 hk, hvilket gav fine præstationer, der i øvrigt også matchede 308’eren. Der var tale om den første turbo model fra Ferrari og teknikken blev også anvendt senere i 288GTO, men det er en ganske anden historie.

Modellen blev kun produceret i 437 eksemplarer, så selv for Ferrari er der tale om en ganske sjælden model. Visuelt kendes turboen på sin tagspoiler, som vi synes klæder Pininfarinas smukke karrosseri ganske godt.

Vores eksemplar blev indregistreret 2. januar 1985 i Bologna og næsten alle kilometer er kørt i Italien, hvor sidste service blev udført ved 58.265 km. Bilen kom til Danmark i 2018 og har senest i juni 2021 fået skiftet tandrem hos Arne Juel. Bilen har i dag kørt 59.262 km og fremstår aldeles flot, original og uspoleret i karrosseri og kabine.

Der er noget helt specielt ved at sætte sig ind i en klassisk Ferrari. Man sidder lavt, men ganske komfortabelt i de fine læderstole og 5-trins gearkassen med den berømte åbne skiftekulisse ligger godt for. Bilen føles lettere, mere smidig og faktisk også hurtigere end en 308’er og den er virkelig fin og harmonisk at køre.

Bilen leveres nysynet med alt dens originale udstyr, herunder komplet værktøjssæt (der koster en formue i dag), originalt reservehjul og sågår en Ferrarilygte…..

Prisen er incl. dansk afgift