Bortset fra Carrera 2.7 RS, var 2.4S Targa den dyreste Porsche 911 model i 1973. Bilen her blev solgt ny i USA til Mr. Steve Patterson. Han fløj som pilot i Venezuelas jungle og brugte bilen når han var hjemme i USA og holdt fri. Den totale KM-stand er 166.000 og vi har en ganske omfattende dokumentation på bilens historie. Det er en fuld matching numbers bil med Porsche Certificate of Authenticity. Efter at have været hvid i en årrække blev den i 2008 lakeret tilbage i dens oprindelige Gold metallic, som den havde fra ny. En overordentlig flot og sjælden farve til en klassisk 70’er Porsche.
Interiøret er originalt, yderst velholdt og udviser kun få brugsspor. Den har de meget eftertragtede originale 911 Recaro sportssæder, som dog ikke fremgår af certifikatet og derfor må antages at være monteret efterfølgende. Den originale og radio er Beckers Mexico topmodel med kassettedæk og fuldt fungerende automatisk/mekanisk stationssøgning på skalaen. Interiøret fremstår i det hele taget meget indbydende og med relativt nye tæpper i det korrekte salt’n pepper mønster.
De dyre komponenter på en 911, motor og gearkasse og øvrig mekanik er serviceret og i top stand. Den sprøde 2.4S motor med 190 HK trækker magtfuldt og helt rent, som en S motor skal.
Prisen for denne meget originale 2.4S er inklusive dansk afgift.